En aften med Tantrisk SanseFlow, kanaliseret healing og (næsten) berøringsfri energi.

 

Datoer på vej på Fyn og Jylland <3

 

Tema

Hvordan møder vi egentlig et andet menneske?

Ofte mødes vi gennem ord, forventninger eller gamle mønstre. Denne aften inviteres du til først at møde dig selv – og derfra opdage, hvordan kvaliteten af mødet med et andet menneske kan forandre sig.

Kunsten at mødes er en aften om nærvær, bevidsthed og forbindelse. Gennem Tantrisk SanseFlow, kanaliseret healing og energiøvelser udforsker vi, hvordan den indre balance mellem det maskuline og feminine kan åbne et mere ærligt og afslappet møde – både med dig selv, med et andet menneske og med fællesskabet.

Vi arbejder i en rolig og tryg ramme, hvor der er plads til stilhed, refleksion og nysgerrighed.

 

Aftenens oplevelse

Vi begynder med et enkelt møde – uden ord og uden berøring. Herfra guides du gennem meditation og kanaliseret healing, som hjælper dig med at lande i dig selv og åbne for din egen energi.

Efter pausen udforsker vi forbindelsen gennem berøringsfri energiøvelser, hvor du får mulighed for at opleve mødet med et andet menneske på en ny måde.

En af aftenens øvelser foregår i cirklen, hvor du får mulighed for både at give til fællesskabet og lade dig holde af fællesskabets nærvær og energi.

Aftenens øvelser er berøringsfri. Som en del af integrationen afslutter vi med en enkel, frivillig fysisk øvelse for dem, der har lyst.

Der vil undervejs være plads til delinger, refleksion og spørgsmål.

 

Om Per

Per Mygind er healer, moderne shaman og skaberen af Tantrisk SanseFlow – en berøringsfri tilgang til energi, healing og nærvær.

Hans arbejde bygger på den overbevisning, at dyb forbindelse ikke nødvendigvis opstår gennem fysisk kontakt, men gennem bevidst nærvær, energi og trygge rammer.

Med en rolig og jordnær tilgang guider Per mennesker til at møde sig selv og hinanden med større åbenhed, tillid og nærvær. Hans workshops kombinerer guidede meditationer, kanaliseret healing og energiarbejde, hvor der er plads til både stilhed, oplevelser og personlig indsigt.

 

Udtalelser

“Jeg kunne mærke, da jeg kom hjem, at det havde været en overraskende god aften. Jeg havde ikke rigtig nogen forventninger, men mærkede, at din invitation passede rigtig godt til der, hvor jeg var.”

“Det blev en gave at være med. At føle mig mødt uden at skulle være på vagt. At kunne være bevidst i mig selv, samtidig med at jeg mødtes med den anden.”

“At mærke den samme glæde, som opstår i mig via fysiske møder – det var en dejlig oplevelse, som gør mig nysgerrig på mere.”

“Din italesættelse af fællesskab, at tappe ind i det via sit kærlighedsrum, ramte noget længselsfuldt i mig og blev samtidig en adgangsgiver.”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *